Begravelses­forretning i Odense og Kerteminde
– om begravelse og bisættelse

Begravelsesforretning i Odense og Kerteminde – om begravelse og bisættelse

At arbejde som bedemand på Fyn kræver en del lokalkendskab.

Alle kirker har hver deres skik og brug. For eksempel vil der i nogle sogne være sjæleringning på dagen, hvor et sognebarn afgår ved døden. Andre sogne benytter ringning, når kisten sættes i kapel.

Ligeledes kan det have betydning ved en bisættelse, hvilken vej vi kører fra kirken med rustvognen.

Så om bisættelsen eller begravelsen foregår fra kirker i Kerteminde, Odense, Svendborg, Fåborg, Nyborg eller et andet skønt sted på Fyn, vil arrangementet aldrig være helt det samme.

Derfor skal du vælge os til bisættelse og begravelse på Fyn

Ved at benytte os sikrer du dig, en bedemand med kendskab til- og viden om netop de særegne skikke de forskellige steder.

Ved dødsfald kontakter de pårørende typisk en bedemand som noget af det første, og ved et møde aftales det, om der skal arrangeres en begravelse, en bisættelse eller en borgerlig ceremoni.

Vi ringer til de instanser, der skal kontaktes for det videre praktiske forløb, og sørger for kontakten mellem f.eks. præsten og de pårørende. Ved mødet aftales ligeledes arrangement omkring blomster, dødsannonce, gravsten, kiste / urne og en evt. efterfølgende mindesammenkomst.

Vores arbejde slutter ikke ved kirken. Efter højtideligheden, skal kisten enten bringes til kirkegården eller til krematoriet. Hvis det er en bisættelse, vil bedemanden som oftest bringe urnen til kirkegården, eller til de pårørende hvis asken skal spredes over havet.

Vi flytter også blomsterne fra kirken til gravstedet – eller til et andet aftalt sted.

Ateist begravelse og personer som ikke medlem af folkekirken

I vores dagligdag møder vi mennesker, der står ved tærsklen til en forandring. Deres dagligdag har med et slag ændret sig; og vores fineste opgave er at hjælpe med til, at denne forandring dels får en smuk afslutning på det der var; og dels at der er minderige indtryk at tage med i det der kommer.

Vi tilbyder også ateist begravelser og begravelse af personer der ikke er medlem af folkekirken.

Nogen tror, at man ikke kan blive begravet på en kirkegård, hvis man er ateist eller ikke er medlem af folkekirken. Dette er ikke korrekt, men mange ateister vælger dog selv, at deres aske skal spredes ud over havet, da de ikke har noget forhold til folkekirken. Det samme er også ofte tilfældet for personer, som ikke er medlem af folkekirken.

Hvis man alligevel ønsker begravelse på kirkegården, er dette også en mulighed på flere af kirkegårdene i Danmark. I sådanne tilfælde tages der altid højde for de afdødes ønsker, og der forefindes derfor gravsteder uden ”kristne tegn” på flere kirkegårde.

Et tæt og personligt forløb og en god pris på begravelsen

Ved at benytte os til enten bisættelse eller begravelse på Fyn er du sikret, at du får et personligt forløb og en smuk ceremoni, hvor der ikke bliver gået på kompromis med dine ønsker.

Vi bestræber os på at løse de efterladtes ønsker, både store som små – så længe det er tilladt og muligt hjælper vi dig.

Vores priser er yderst rimelige, og når I vælger os, er I sikret en fast pris, hvor der ikke kommer nogle ubehagelige efter-regninger for f.eks. ekstra fremvisning af afdøde og lign.

Vi ser ofte, at børn og børnebørn ikke nødvendigvis alle sammen kan samles samtidig, og derfor skal alle naturligvis have mulighed for, at få sagt ordentligt farvel, og muligheden for dette, skal ikke afgøres af prisen.

Du kan læse mere om vores forskellige tilknyttede bedemænd nedenfor. Fælles for alle fire er, at vi alle sammen ligger vægt på det tætte og personlige forløb.

Bedemand Mette Andersen
Bedemand Erik Skree
Bedemand Erik Mortensen
Bedemand Nils-Peter Holm

Hvordan foregår urnenedsættelsen på kirkegården?

Når højtideligheden har været en bisættelse, skal der efterfølgende arrangeres en urnenedsættelse. Mange vælger til urnenedsættelsen at holde det helt intimt og kun med de nærmeste pårørende.

Bedemanden sørger for, at kirkegård og graver er bestilt til den dato og tid, som aftales med de efterladte. Bedemanden medbringer også salmehæfter og tekster.

Nogen ønsker at synge en salme ved arrangementet, måske der skal læses et digt eller anden tekst, og rigtig mange vil gerne at vi sammen beder Fader Vor inden nedsænkning af urnen. Nogen ønsker også, at det foregår uden ord – altså helt stille.

Højtideligheden foregår, som de efterladte ønsker det. Ind i mellem møder vi også situationer, hvor afdøde har haft ønsker til dette – det forsøger vi så vidt muligt også at efterkomme.

Selve nedsænkningen udføres ofte af de pårørende, men bedemanden vil også stå for dette, hvis det ønskes.

Herefter vil graveren kaste hullet til og sætte gravstenen på, så det hele er færdigt og pænt.

 

Begravelsesforretning Odense, Kerteminde