Det er naturligt at sørge over tabet af en ægtefælle, et familiemedlem eller en nær ven. I nogle tilfælde udvikler sorgen sig til en psykisk krise og i værste fald en egentlig depression. Det er umuligt at forudse, hvordan et menneske vil reagere på et dødsfald.
Familie, venner og bekendte kan dog være med til at hjælpe den
efterladte videre ved at følge nogle simple råd og holde øje med krisetegn hos den efterladte.
Krisens fire faser
Mange mennesker, der har været igennem en krise efter et dødsfald, fortæller, at de har været igennem fire faser, men det skal understreges, at det langtfra gælder alle. Man skal heller ikke tro, at det går fremad i en lige linje, man kan derimod godt gå frem og tilbage mellem de følgende faser:
1. Chok
Den efterladte er så påvirket, at vedkommende er ude af stand til at handle samlet og fornuftigt. Man kan være i chok fra et øjeblik til nogle døgn.
2. Reaktion
Den efterladte er optaget af at finde forklaringer på det skete. Tanker som ”hvorfor skulle det ske for mig?”, ”hvis bare jeg havde …” fylder meget.
Fasen kan vare i ugevis og være præget af voldsomme følelsesmæssige udsving, men med god støtte vil udsvingene blive færre.
3. Bearbejdning
Den efterladte har nu accepteret dødsfaldet som noget, der ikke kan ændres, men som vedkommende må lære at leve med. Tankerne kredser om stadig nye sider af hændelsen og om andre sider af forholdet til den mistede person eller sig selv.
4. Nyorientering
Den efterladte har så småt overskud til at tænke på fremtiden og begynder at lægge planer, men det kan tage lang tid, før den efterladte når så vidt.