Foredrag Bog: "Det sidste"

Foredrag

billeder/Nils-Peter.png

"Jeg elsker den brogede verden" er titlen på det foredrag/underholdning bedemand Nils-Peter Holm har glædet mange mennesker med gennem årene. Det er en livsglad og levende fortælling om hans spændende liv og mange oplevelser .

Journalisten Jan Witzel skrev forud for DR2´s udsendelse: livets gang i Lidenlund, om Kerteminde og dens indbyggere: " Kerteminde kan ikke være trist at bo i. For når man spørger Kerteminderne, hvem der er byens sjove mand, så siger de: det er Nils-Peter Holm, vores bedemand."

Nils-Peter Holm, der er sønderjyde, har stille og roligt charmeret sig ind på de indfødte og motionerer jævnligt deres lattermuskler. I 13 år har han optrådt på den legendariske scene i Skipperkroen til den årlige havnefest, og mange gange er der blevet fortalt historier, anekdoter, vittigheder og sunget en sang til bryllupper, runde dage eller anden festligholdelse.

Såvidt ordene fra anden side. Jeg selv kan fortælle, at i sammenhænge som klubber, foreninger, konferencer, ved sognearrangementer o.s.v har jeg med mit foredrag og med udgangspunkt i mit eget spændende liv fortalt om originaler på min vej, min livsbekræftende oplevelser som sygeplejerske på kræftafdelingen, som plejehjemsleder i Kerteminde gennem 8 år, og de sidste 15 år som byens bedemand. Det er med et indhold, der spænder fra dyb alvor til herlig latter – for de to ting, humor og alvor, følges ad gennem livet.

I 2010 har jeg gjort alvor af en gammel drøm og lavet et forum, hvor vi hylder livsglæden med bl.a. foredrag udflugter og lignende. Se hjemmesiden www.livsglæde.dk og tilmed dig nyhedsbrevet. Så for du direkte besked når vi har nye arrangementer på vej!

For mere information, pris og aftale kan du kontakte mig på tlf. 4037 1881 eller sende en e-mail til: info@holmbegravelser.dk

Ny bog: "Det sidste"

billeder/holm-med-bog_200.jpg

Det sidste nye bedemand Nils-Peter Holm har beskæftiget sig med, er at skrive en bog om det sidste her i livet – tanker, refleksioner – krydret med smukke naturbilleder og billeder fra "det sidste": de sidste døgn man er her endnu – de dage, hvor andre må tage over og afslutte vort livskredsløb og få sagt det sidste farvel.

I bogen vil Nils-Peter Holm også skrive om sorgen, om egne tanker for "det sidste" – bogen vil derudover indeholde de smukke salmer og gode digte vi har at øse af når vi står med tomme hænder og skal få sagt farvel. Ikke mindst vil bogen indeholde en række afsnit, skrevet af forskellige kulturpersonligheder Nils-Peter Holm sætter pris på.

Se bogens hjemmeside www.detsidste.dk

oekonomi.jpg

Konti spærres

Afdødes konti i banker og sparekasser bliver spærret, indtil boet er behandlet, eller der er fundet en bobestyrer. Dog er pengeinstitutterne ofte behjælpelige med at betale regningen fra afdødes konti. Normalt løser vi et betalingsproblem ved at give kredit, indtil boet er behandlet færdigt i skifteretten.

Tilskud

Der er stor forskel på, hvad gravstedet og andre ydelser i forbindelse med begravelsen koster. Hvis der ikke er penge til begravelsen i afdødes bo, er det den der har bestilt begravelsen, som hæfter for betalingen. Man kan få forskellige tilskud.

Almindelig kommunal begravelseshjælp

Man kan søge om begravelseshjælp i afdødes kommune. Beløbet bliver beregnet på baggrund af afdødes og eventuelle ægtefælles formue. Ansøgning mv. ordner vi.

Sygeforsikringen Danmark

Hvis afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmarks gruppe 1 eller 2, kan man få begravelseshjælp på kr. 1.400. Der udbetales ikke hjælp for medlemmer i gruppe 5.

Andre former for økonomisk støtte

Visse kommuner yder også en særlig hjælp til begravelsen. Man skal som hovedregel være efterladt ægtefælle eller samlevende med et lille indkomstgrundlag, som eksempelvis pensionister eller uddannelsessøgende. Visse medlemsorganisationer yder også begravelseshjælp.

Hjælp når der mangler pårørende

Kommunen kan også overtage hele ansvaret for begravelsen og betalingen. Det gælder, hvis afdøde ikke har pårørende, eller hvis de pårørende fralægger sig alt ansvar og meddeler kommunen deres beslutning med det samme. I sidstnævnte tilfælde mister de pårørende også enhver indflydelse på begravelsen.

Efterlevelseshjælp

Efterlevelseshjælp er afhængig af indtægt og formue og fastsættes ud fra den efterlevendes beregnede årsindtægt. I den beregnede årsindtægt indgår også et tillæg beregnet på grundlag af den efterlevendes formue og formuerettigheder, der overstiger et vist niveau. I forbindelse med fastsættelse af formuetillægget, har det betydning, om der skal ske skifte eller ej. Man skal bede sin kommune om et ansøgningsskema, som man kan aflevere udfyldt i op til 6 måneder efter dødsfaldet.

Skatteforhold

Man skal henvende sig til Skat, hvis man ikke automatisk modtager en ændring af skattegrundlaget.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Pensionen bliver normalt først udbetalt fra måneden efter, at modtageren fylder 67 år. Hvis afdøde fik udbetalt pension fra ATP, så stopper udbetalingerne fra og med den 1. i måneden efter den måned, da dødsfaldet fandt sted.

Ægtefællesum og børnesum

Når et ATP-medlem dør, kan afdødes ægtefælle og børn under 18 år som regel få et engangsbeløb, som ATP dog trækker 40 procent af til Told og Skat.

Indefrosne dyrtidsportioner

Hvis afdøde var lønmodtager og havde fuld- eller deltidsjob i tiden mellem 1. september 1977 og 31. august 1979, kommer en sum fra periodens indefrosne dyrtidsportioner til udbetaling. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der administrerer dyrtidsportionerne, får automatisk besked om dødsfaldet fra folkeregistret. Derefter henvender fonden sig til den skifteret, der behandler boet og spørger, hvem der skal have pengene udbetalt.

Pensionsudbetaling

Er man gift og begge pensionister (førtids- eller folkepensionister) oppebærer den efterladte afdødes pension i 3 mdr.

Efterindtægt

Hvis afdøde var funktionær eller tjenestemand, får efterladte, hvad der nogenlunde svarer til tre måneders løn. Det præcise beløb kan man få oplyst hos arbejdspladsen.

Forsikringer

Udbetalingen fra en forsikring indgår i afdødes bo, hvis afdøde ikke har skrevet, hvem der skal modtage forsikringssummen. Hvis der derimod er indsat en modtager i forsikringen, så får modtageren forsikringssummen direkte, og pengene tæller ikke med i afdødes bo.

Arbejdsskadeforsikring

Når et dødsfald sker som følge af en arbejdsskade, får de efterladte ud over erstatningssummen også et overgangsbeløb. Dette beløb skal dække de umiddelbare udgifter i forbindelse med dødsfaldet.

Gruppelivsforsikring

De fleste fagforeninger og enkelte arbejdspladser har en gruppelivsforsikring, som medlemmerne automatisk betaler til. Gruppelivsforsikringer, der er tegnet i et pengeinstitut som en del af en kapitalpension, har fradragsberettigede præmier, og derfor skal der betales 40 procent i skat af forsikringssummen, når den bliver udbetalt. Ved øvrige gruppelivsforsikringer kan man ikke trække præmierne fra i skat, men her er hele forsikringsudbetalingen skattefri.

Skifteretten

At skifte betyder at fordele. Man skaffer sig et overblik over afdødes ejendele og fordeler dem, enten så de er i afdødes efterladte ægtefælles fortsatte eje, eller så de bliver egentligt fordelt mellem afdødes arvinger.

Skifteretten indkalder selv den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen, til et såkaldt åbningsmøde. Der kan gå tre til fem uger efter dødsfaldet, inden mødet finder sted. I den tid må arvingerne hverken fordele afdødes indbo eller betale afdødes regninger. Boet skal, så at sige, stå urørt indtil skifteretten åbner det.

På åbningsmødet beslutter man sammen med medarbejderen fra skifteretten, hvordan afdødes bo skal skiftes. Der er flere muligheder, som er afhængige af blandt andet afdødes formue og familieforhold. Man kan enten helt lade være med at skifte, så boet tilfalder den efterladte. Man kan skifte privat, hvor arvingerne selv sørger for alting. Eller man kan skifte, hvor skifteretten udpeger en autoriseret bobestyrer.

Det er en god ide, hvis man inden åbningsmødet finder så mange papirer frem som muligt, der fortæller om boets størrelse og afdødes familieforhold. Det kan for eksempel være: Afdødes sidste årsopgørelse, kontooversigt og lønsedler, testamente, gæld, værdipapirer, fast ejendom, ægteskabelige stilling, begravelsesregningen, en liste med arvingernes navne, adresser og cpr-numre.

Det kan tage lang tid at behandle et bo. Men der er fastsat nogle grænser for, hvor lang tid man må være om det. Hvis man skifter privat, kan arvingerne vente op til 15 måneder med at indsende den endelige beskrivelse af, hvem der har fået hvad, til skifteretten og skattevæsnet. Ved skifte, hvor der er en autoriseret bobestyrer, er fristen to år.