Foredrag Bog: "Det sidste"

Foredrag

billeder/Nils-Peter.png

"Jeg elsker den brogede verden" er titlen på det foredrag/underholdning bedemand Nils-Peter Holm har glædet mange mennesker med gennem årene. Det er en livsglad og levende fortælling om hans spændende liv og mange oplevelser .

Journalisten Jan Witzel skrev forud for DR2´s udsendelse: livets gang i Lidenlund, om Kerteminde og dens indbyggere: " Kerteminde kan ikke være trist at bo i. For når man spørger Kerteminderne, hvem der er byens sjove mand, så siger de: det er Nils-Peter Holm, vores bedemand."

Nils-Peter Holm, der er sønderjyde, har stille og roligt charmeret sig ind på de indfødte og motionerer jævnligt deres lattermuskler. I 13 år har han optrådt på den legendariske scene i Skipperkroen til den årlige havnefest, og mange gange er der blevet fortalt historier, anekdoter, vittigheder og sunget en sang til bryllupper, runde dage eller anden festligholdelse.

Såvidt ordene fra anden side. Jeg selv kan fortælle, at i sammenhænge som klubber, foreninger, konferencer, ved sognearrangementer o.s.v har jeg med mit foredrag og med udgangspunkt i mit eget spændende liv fortalt om originaler på min vej, min livsbekræftende oplevelser som sygeplejerske på kræftafdelingen, som plejehjemsleder i Kerteminde gennem 8 år, og de sidste 15 år som byens bedemand. Det er med et indhold, der spænder fra dyb alvor til herlig latter – for de to ting, humor og alvor, følges ad gennem livet.

I 2010 har jeg gjort alvor af en gammel drøm og lavet et forum, hvor vi hylder livsglæden med bl.a. foredrag udflugter og lignende. Se hjemmesiden www.livsglæde.dk og tilmed dig nyhedsbrevet. Så for du direkte besked når vi har nye arrangementer på vej!

For mere information, pris og aftale kan du kontakte mig på tlf. 4037 1881 eller sende en e-mail til: info@holmbegravelser.dk

Ny bog: "Det sidste"

billeder/holm-med-bog_200.jpg

Det sidste nye bedemand Nils-Peter Holm har beskæftiget sig med, er at skrive en bog om det sidste her i livet – tanker, refleksioner – krydret med smukke naturbilleder og billeder fra "det sidste": de sidste døgn man er her endnu – de dage, hvor andre må tage over og afslutte vort livskredsløb og få sagt det sidste farvel.

I bogen vil Nils-Peter Holm også skrive om sorgen, om egne tanker for "det sidste" – bogen vil derudover indeholde de smukke salmer og gode digte vi har at øse af når vi står med tomme hænder og skal få sagt farvel. Ikke mindst vil bogen indeholde en række afsnit, skrevet af forskellige kulturpersonligheder Nils-Peter Holm sætter pris på.

Se bogens hjemmeside www.detsidste.dk

begravelsen.jpg

Langt de fleste der dør i Danmark, har igennem deres medlemskab af den danske folkekirke tilkendegivet, at de ønsker, at en kirkelig handling skal markere afslutningen på deres liv.

Det betyder, at vi som regel straks kontakter den afdødes sognepræst, der som hovedregel varetager den kirkelige handling. Den efterladte ægtefælle, børn eller pårørende møder herefter præsten, og de gennemgår hvordan højtideligheden i kirken skal foregå. Der skal vælges salmer og eventuelt en tekst fra Bibelen, som præsten skal tale ud fra. Der er tradition for, at det er præsten der taler over afdøde i kirken, så de fleste præster bruger samtalen til at danne sig et indtryk af afdøde. Talen indeholder normalt en forkyndende del og en personlig del.

Højtideligheden

Meningen med den kirkelige højtidelighed er at forkynde det kristne budskab om, at afdøde lever videre hos Gud og i kærligheden hos de efterladte. Vi møder ofte forespørgsler om specielle sang- eller musik ønsker. Ofte findes der en god løsning, men uanset ønske skal præsten godkende det.

Borgerlig begravelse

Der er ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig ceremoni skal foregå. Blot skal almindelig sømmelighed overholdes. Ceremonien kan foregå i eget hjem eller fra sygehuskapel, krematoriekapel eller fra kirkens kapel. Vi har stor erfaring i at få sammensat et værdigt og indholdsrigt forløb ved borgerlige begravelser/bisættelser.

Kirkegårdene

De danske kirkegårde ejes og administreres af folkekirken eller den lokale kommune. Kirkegårdene har forskellige typer gravsteder til både kister og urner. Hvordan de er anlagt, og hvad de koster, varierer meget. Her er det en god idé at tale med kirkegårdspersonalet i forbindelse med udvælgelsen af gravsted.

De ukendtes grav

De fleste kirkegårde har etableret anonyme fællesgrave, hvor afdødes urne kan blive sat ned – i daglig tale "de ukendtes grav". Mange bliver nedsat i fællesgrave, hvis de ikke har pårørende til at vedligeholde et gravsted. Eller hvis de ikke ønsker, at deres pårørende skal være forpligtede til at besøge og vedligeholde et gravsted. Her kan de pårørende så lægge blomster ved et fællesmonument.

Mindesten

I løbet af de sidste ti år er det blevet populært at bruge mindesten, som et slags kompromis mellem de ukendtes grav og et egentligt gravsted. En mindesten er en plade, som lægges vandret i jorden, ovenpå kisten eller urnen. Mindestenen giver de samme oplysninger om afdøde som en gravsten, men der er ikke de samme krav om vedligeholdelse af graven, som der er til et traditionelt gravsted.

Bestilling af stenen

Kirkegårde har forskellige regler for hvilke typer sten man må anvende, så det er en god ide at spørge graveren til råds, før man køber en sten. Vi kan også vejlede.

Alternativ til traditionel jordfæstelse

Hvis man ikke ønsker, at afdøde skal begraves eller nedsættes på en kirkegård, er der to alternativer:

  • Afdødes aske skal spredes over havet
  • Afdøde kan komme i privat jord. Grunden skal være på mindst 5.000 kvadratmeter, og begravelsesstedet må ikke ligne et gravsted
  • Skal tinglyses på ejendommens skøde. Denne form er sjælden og kræver megen forarbejde før den kan finde sted

For begge gælder, at afdøde skal kremeres, og at man skal søge tilladelse til den alternative begravelse hos Kirkeministeriet.