Begravelse

Langt de fleste der dør i Danmark, har igennem deres medlemskab af den danske folkekirke tilkendegivet, at de ønsker, at en kirkelig handling skal markere afslutningen på deres liv.

Det betyder, at vi som regel straks kontakter den afdødes sognepræst, der som hovedregel varetager den kirkelige handling. Den efterladte ægtefælle, børn eller pårørende møder herefter præsten, og de gennemgår hvordan højtideligheden i kirken skal foregå. Der skal vælges salmer og eventuelt en tekst fra Bibelen, som præsten skal tale ud fra. Der er tradition for, at det er præsten der taler over afdøde i kirken, så de fleste præster bruger samtalen til at danne sig et indtryk af afdøde. Talen indeholder normalt en forkyndende del og en personlig del.

Højtideligheden

Meningen med den kirkelige højtidelighed er at forkynde det kristne budskab om, at afdøde lever videre hos Gud og i kærligheden hos de efterladte. Vi møder ofte forespørgsler om specielle sang- eller musik ønsker. Ofte findes der en god løsning, men uanset ønske skal præsten godkende det.

Borgerlig begravelse

Der er ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig ceremoni skal foregå. Blot skal almindelig sømmelighed overholdes. Ceremonien kan foregå i eget hjem eller fra sygehuskapel, krematoriekapel eller fra kirkens kapel. Vi har stor erfaring i at få sammensat et værdigt og indholdsrigt forløb ved borgerlige begravelser/bisættelser.

Kirkegårdene

De danske kirkegårde ejes og administreres af folkekirken eller den lokale kommune. Kirkegårdene har forskellige typer gravsteder til både kister og urner. Hvordan de er anlagt, og hvad de koster, varierer meget. Her er det en god idé at tale med kirkegårdspersonalet i forbindelse med udvælgelsen af gravsted.

De ukendtes grav

De fleste kirkegårde har etableret anonyme fællesgrave, hvor afdødes urne kan blive sat ned – i daglig tale "de ukendtes grav". Mange bliver nedsat i fællesgrave, hvis de ikke har pårørende til at vedligeholde et gravsted. Eller hvis de ikke ønsker, at deres pårørende skal være forpligtede til at besøge og vedligeholde et gravsted. Her kan de pårørende så lægge blomster ved et fællesmonument.

Mindesten

I løbet af de sidste ti år er det blevet populært at bruge mindesten, som et slags kompromis mellem de ukendtes grav og et egentligt gravsted. En mindesten er en plade, som lægges vandret i jorden, ovenpå kisten eller urnen. Mindestenen giver de samme oplysninger om afdøde som en gravsten, men der er ikke de samme krav om vedligeholdelse af graven, som der er til et traditionelt gravsted.

Bestilling af stenen

Kirkegårde har forskellige regler for hvilke typer sten man må anvende, så det er en god ide at spørge graveren til råds, før man køber en sten. Vi kan også vejlede.

Alternativ til traditionel jordfæstelse

Hvis man ikke ønsker, at afdøde skal begraves eller nedsættes på en kirkegård, er der to alternativer:

  • Afdødes aske skal spredes over havet
  • Afdøde kan komme i privat jord. Grunden skal være på mindst 5.000 kvadratmeter, og begravelsesstedet må ikke ligne et gravsted
  • Skal tinglyses på ejendommens skøde. Denne form er sjælden og kræver megen forarbejde før den kan finde sted

For begge gælder, at afdøde skal kremeres, og at man skal søge tilladelse til den alternative begravelse hos Kirkeministeriet.

Kontakt din lokale bedemand
Bliv kontaktet
x
Bliv kontaktet af din bedemand

Holm Begravelser

Møllevej 26 A, 5300 Kerteminde, tlf.: 6532 1881

Rugårdsvej 158, 5210 Odense NV, tlf.: 6617 2881

Find vej